Kategoriarkiv: Bøger

Faldet af Albert Camus

Denne novelle hører til en af de sværeste jeg har læst. Den er skrevet af filosoffen Albert Camus, franskmand og nobelpris modtager.
Derimod vil jeg ikke afskrække dem, kære læsere (for nu at blive i Camuss stil) fra at lade jer besætte af denne novelle om en mand og hans samvittighedskvaler.
Hovedpersonen Jean-Baptiste er dommer og meget selvretfærdig. Desuden er han glad for alle de, synes han selv, pragtfulde egenskaber han besidder. I Parises gader finder han spørgsmål og svar på mange af hans egne og meneskelivets gåder. Ved et “tilfælde”, et mindre klammeri, konfronteres han med sine egne mørke sider og slutningen kan begynde. God fornøjelse. Karakteren 4 ud af 6.

Morgen Gaven

Denne bog handler om Signe og Jacob. De er begge keramikere, og bor i Lejre udenfor Roskilde. Signe vil gerne producere kunst og får på et tidspunkt kontakt til nogle sælgere. Der er i ægteskabet, og her skal vi huske, at vi befinder os midt i en sfære af uldsweatere, fælles økonomi og mikromakromad, en del magtproblemer, som Signe og Jacob har svært ved at tackle..Ingen i bogen er helt herre over deres eget liv, og Signe og Jacob skælder ud på hinanden, nægter hinanden sex, specielt Signe, og er i det hele taget usikre på, hvad definitionen på et godt ægteskab er.  Jeg finder “morgengaven” læseværdig, specielt for dens positive ånd, og de mange finurlige beskrivelser, specielt af naturen. Når det er sagt, er den måske lidt gammeldags for unge mennesker, der ikke kender 60’er miljøet, men omvendt, kan den jo blive indgangen til, at vi prøver at forstå vores forældres generation og deres livsstil.

Jeg kan godt anbefale læseren at læse denne bog..det er en lille perle, som Dea Trier mørk har skrevet.. Hun har desuden skrevet ” Vinterbørn” som er filmatiseret.
Bogen får karakteren 5 ud af 6.

Clausen

Der er her tale om en meget spændende bog hvor Erik Clausen fortæller om sit kreative liv med film og malerkunst. Man får et indblik i hvad Clausen tænker om sine egne film. Erik Clausen fortæller ligeledes fra sin barndom. Jeg synes det er en meget spændende bog idet at jeg finder Erik Clausen meget interessant. Hvis du også kan lide Erik Clausen vil du sikkert også synes bogen er spændende. Jeg giver fire bogmærker ude af seks.

Franz Kafka Processen

Hvis man skal sige noget om Franz Kafkas Processen kan det meget let bare blive en masse ord. Men jeg vil gøre et forsøg med at forklare alligevel.
Bogen Processen handler om Josef K der bliver anholdt, uden at vide hvorfor, og hans kamp med et bureaukrati af et retsvæsen. Et retsvæsen så stort at ingen rigtig kender omfanget af det. Lovene som er hemmelige er skrevet i et kancellisprog som kun særlige dygtige advokater forstår. De dygtigste advokater er der ingen der nogensinde har mødt.
Sådan er det hele vejen igennem.

Det er en virkelig god bog og den er til tider ret morsom. Nogen af de ting der sker, er virkelig absurde. Det er en bog jeg virkelig vil anbefale alle at læse. Den er et must.

Hvis man ringer til en offentlig myndighed skal man først trykke sig igennem en menu i telefonen. Når man endelig får fat i et menneske bliver man stillet om flere gange. Til sidst bliver man stillet om til den person man startede med, som måske skælder en ud over man ringer hele tiden og kan ny pludselig godt svare på ens søgsmål. Denne absurde procedure kan få enhver til at føle sig umyndiggjort og ude af stand til at gennemskue, hvad magtinstanserne foretager sig. Situationer som denne er siden blevet rubriceret som “kafkask”.

Her kan du læse mere om Franz Kafka og her er en udsendelse om ham Dr2 Deadline 2.sektion. Dog kunne man ikke se programmet da dette blev skrevet.
Virkelig godt skrevet. Karakteren 5 ud af 6.
Udsendelsen er også her:

Så er der Orson Welles filmatisering af Franz Kafkas Processen som fås på DVD.
Filmen er virkelig tro mod bogen, men jeg vil tro at man ikke forstår et muk af det hele hvis man ikke har læst bogen. Når man har læst bogen er filmen et must. Dog er slutningen anderledes end i bogen men det rykker ikke ved at det er en god film. Filmen er med Anthony Perkins som Josef K. Han spillede også med i Psycho. Filmen er fra en tid hvor mange statister ikke kostede noget. Der er kontorscener med hundredvis af mennesker der hver især sidder ved hvert sit skrivebord. Jeg vil give karakteren 4 ud af 6.

En sidste ting er filmen Kafka, med Jeremy Irons som Franz Kafka, som fås på DVD. Her får man rigtig indblik i det kafkske univers. En meget underlig film hvis man ikke kender til Franz Kafka. Se den når du har læst Processen. Filmen handler om Franz Kafka der i år 1919 bor i prag. Om dagen arbejder han i et stort upersonligt forsikringsselskab og om natten skriver han historier om mænd der bliver til gigantiske kakerlakker. Da hans ven bliver myrdet forsøger han selv at opklare mordet. Det meste af filmen er i sort/hvid selv om den er fra 1991. 3 ud af 6.

Forbrydelse og straf

Forfatter: Fjodor Dostojevskij.
669 Sider.
Oversat fra russisk af Jan Hansen.

Er det nødvendigt at bruge over 600 sider, for at fortælle at man kan få det meget dårligt, med sig selv hvis man begår et mord. Det håber jeg sandelig ikke. Jeg har hørt en sige at russiske forfattere kan bruge 20 sidder til at beskrive en bukseknap. Det er selvfølgelig overdrevet. Men magen til omfattende detaljerigdom, omveje og kringelkroge skal man lede længe efter. Jeg synes ikke den er så genialt som mange siger. Jeg var længe om at få den læst færdig. Jeg vil mene at man skal 300 sider igennem før den begynder at blive interessant. Det mærkelige er, at selv om den kan virke lang og kedelig, så er den også meget finurlig. Den er faktisk til tider spændende uden jeg rigtig kan forklare hvorfor. Jeg ved faktisk ikke om jeg kan anbefale den eller ej. Det er derfor meget svært at give den en karakter. Når nu jeg var så længe om at læse den. Vil jeg give tre bogmærker ud af seks.