Frihed på prøve af Erik Clausen

Filmen “Frihed på prøve” er Clausens nummer to. Den første hed “Ledsaget Udgang”. Lige som i den første følger vi John. Denne gang bliver John prøveløsladt og tager til Jylland for at hjælpe sin søn der har bedt om hjælp. Sønnen spilles af den samme skuespiller som i den første, men denne gang har han tabt 50 Kg vil jeg tro. Dem der ser meget TV2 Zulu har set ham som stand-up komiker og der var vist nogle programmer hvor den omtalte skuespiller skulle tabe sig.
Når nok om det…
Jeg vil ikke skrive så meget om handlingen men gå direkte til dommen.

Kære Erik Clausen jeg er ked af det, jeg skal skrive om din seneste film. Jeg er meget glad for dig – stor fan. Jeg er ved at læse bogen “Erik Clausen” og den er god.
Det er sgu den tyndeste kop te Erik Clausen har brygget sammen. Vi bor i et land med en meget dominerende Jante Lov men alligevel.
F.eks. er der et sted i Filmen, hvor John bare sådan uden videre, bliver hyret som bodyguard for en Mohammed-tegner, bare sådan uden videre.  Ud af fængselet og ind i PET som agent. Nej nej nej det holder ikke en meter.
Det er altid svært med en toer. Det gik heller ikke denne her gang. Min far var med og han var ligeledes skuffet. Tyndere end te. Jeg sad længe i starten af filmen og tænkte: “… iihh nu må den da snart gå i gang – der må snart ske noget” .
To filmruller bliver det til ud af seks. Se så at få udgivet “Manden i månen” på DVD – den skulle være god.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*