Tag-arkiv: Anmeldelse

One shot

One shotFilmen one shot er 74 minutter lang og er optaget i et hug eller One shot. Når man tænker på at der ikke må ske nogen fejl under optagelsen, og at kameramand og skuespillere hele tiden skal huske hvor de skal stå, ja så må jeg sige at det er godt lavet.
I starten tænkte jeg ”… og klip”. Men der bliver jo ikke klippet. Det bliver der aldrig. Det skal man lige vende sig til. Filmen er ikke optaget i det almindelige biograf bredformat, men i noget der kunne ligne 4:3 som er det gamle TV format. Det gør at det virker lidt klaustrofobisk en gang i mellem.

Filmen handler om Sally der opsøger sin mor, som bor på en gård ude på landet. Da hun kommer ligger moren og har sex med den tredje der er med i filmen Lennart. Det bliver til et mor/datter opgør om en barndom, som Sally ikke synes var i orden.

Slutningen er lidt tynd men ellers en nogenlunde film. Fire filmruller bliver til. Den fjerde fordi det er godt lavet, når nu der skulle filmes i et skud. Det er sjovt fundet på. Jeg er lidt flink med karakteren fire. Det kan aldrig blive til fem filmruller, da handlingen er lidt tynd. Der er også en scene hvor der spilles badminton og det virker lidt amatøragtigt. Nok fordi der ikke kan klippes i filmen.

Instr.: Linda Wendel. De tre medvirkende hedder Mille Hoffmeyer, Karen-Lise Mynster og Jesper Christensen.

Gå med fred Jamil

En gammel religiøs konflikt. 1400 år med blodhævn.

Jamil, der er Sunni muslim, så som lille dreng tilbage i Libanon sin mor blive dræbt lige for øjnene af sig. Da han som voksen en dag finder ud af, at moderens morder er en Shia muslim fra hans egen kriminelle omgangskreds, beslutter han sig for at gøre det, som hans far aldrig gjorde – at tage hævn og slå moderens moder ihjel. Det udløser, efterhånden som filmen skrider frem, det københavnske blodbad.
Mahmoud, der er bror til den afdøde og kartelleder, sender sine folk ud efter Jamil. For nu vil Mahmoud have blodhævn og så begynder blodet for alvor at flyde i de københavnske gader.

En meget stærk film. Man får virkelig indvandremiljøet ind under huden. Det er selvfølgelig en film, men alligevel. Det er noget af det bedste jeg har set i lang tid. Den er virkelig god.
Der er mange næroptagelser af de forskellige medvirkende. Det virker lidt klaustrofobisk. Jeg skriver medvirkende for der vist ikke tale om skuespillere i den oprigtige forstand. Omar Shargawi, der er instruktør, har brugt mennesker i sin omgangskreds til at spille med. Det er befriende at man ikke kender nogen af de medvirkende.

Når ens ven bliver myrdet, så skal det hævnes, det er da klart. For hans kone siger at du skal love at hævne det. Men din far siger, nu må alt den hævn stoppe. Det er en stor synd at dræbe et andet menneske. Der står i koranen, at hvis man tager livet af et menneske, så er det som at dræbe hele menneskeheden. Det får man at vide i filmen.
På et tidspunkt siger Jamil i filmen: ”Jeg kan mærke helvede brænde under mig”. Da han siger det, er det som om, der kan gå ild i biografsædet, når som helst.

5 filmruller bliver det til. Storslået så er det sagt!