Tag-arkiv: Bølgen

Bølgen

Rainer Wenger (Jürgen Vogel) er gymnasielærer og står foran at forberede årets temauge. Hans kollega wieland har desværre snuppet temaet ”anarki” for næsen af ham, og Wenger står tilbage med det altmodisch klingende tema ”enevælde”. Men Wenger får den ide at teste sine elever på en helt særlig facon, og da eleverne samtidig strømmer til hans hold og langt væk fra den støvede Wieland, bliver det ikke svært for Wenger at få lukket op for godteposen. I starten spørger han sine elever om et enevælde eller diktatur som ”Det tredje rige” kunne ske igen? Eleverne svarer benægtende – og at man er blevet klogere… Men er man nu også det? Det diskuteres hvilke forhold, der skal til for at skabe og opretholde et diktatur og inden nogen ved af det, er eleverne selv i gang med at skabe de perfekte rammer gennem deres nyskabte bevægelse, som de navngiver ”Bølgen”. De fleste af eleverne er så begejstrede for Wengers facon, at de engagerer sig med hud og hår. Det gælder bl.a. enespænderen Tim (Fredick Lau), som pludselig ser en mening med sit liv, mens andre, der stiller spørgsmål ved den det noget fascistiske bevægelse, skubbes ud i kulden. Wenger lader selv sin nyvundne succes stige ham s meget til hovedet, at han først flere dage senere indser, hvad der i virkeligheden går for sig… og vælger at bruge elevernes nærmest skræmmende engagement til den ultimative test.

Filmen bygger på en virkelig hændelse, der er beskrevet i romanen ”The wave” af Morton Rhue. Bogen handler om et eksperiment, der fandt sted på en californisk skole i 1967, hvor læreren Ron Jones delagtiggjorde sine elever i de mørke mekanismer bag nazismen og andre totalitære kræfter, og hvor Jones disciplinerede elverne og udstødte alle, der måtte have en anden mening.

Instruktøren Dennis Gansel siger om ”Bølgen”, at han læste bogen i gymnasiet og har tænkt over den lige siden: ”Grupper kan være venlige og harmløse, men de kan også være farlige. Det er uhyggeligt, så hurtigt det kan udvikle sig. Tænk bare på, hvad der er sket i USA efter 11.september.” Fra Film Guiden

Det var så hvad Film Guiden havde at skrive om Bølgen og det synes jeg er meget dækkende.
Da filmen var slut måtte jeg tage mig til hovedet da en stor skoledreng siger ”Den handlede overhovedet ikke om nazisme… den havde intet med det at gøre.” Han får vist nogle dårlige karakterer når han skal skrive om filmen.
Hvis der virkelig kan ske så meget med unge mennesker på en temauge. Ja så kan det måske ske igen. Jeg mener det er en meget vigtig film, som vil være oplagt at vise for skole elever i de ældste klasser.
DR2s Deadline 2. sektion har lavet et program som jeg har lavet et link til her (hvis det ellers virker hos DR). Alt sammen meget interessant. En af mændene i programmet bliver vist spurgt om hvordan man bevare demokratiet og han svare ”oplysning, oplysning – oplysning”. Ikke så sært at Kineserne ikke er så meget for alt det oplysning.
Jeg vil give karakteren fire ud af seks. Det er en god film men det hele udvikler sig lige vel hurtigt. En uge og fascismen blomstrer som aldrig før. Fire bliver det altså til.