Tag-arkiv: Film

Frihed på prøve af Erik Clausen

Filmen “Frihed på prøve” er Clausens nummer to. Den første hed “Ledsaget Udgang”. Lige som i den første følger vi John. Denne gang bliver John prøveløsladt og tager til Jylland for at hjælpe sin søn der har bedt om hjælp. Sønnen spilles af den samme skuespiller som i den første, men denne gang har han tabt 50 Kg vil jeg tro. Dem der ser meget TV2 Zulu har set ham som stand-up komiker og der var vist nogle programmer hvor den omtalte skuespiller skulle tabe sig.
Når nok om det…
Jeg vil ikke skrive så meget om handlingen men gå direkte til dommen.

Kære Erik Clausen jeg er ked af det, jeg skal skrive om din seneste film. Jeg er meget glad for dig – stor fan. Jeg er ved at læse bogen “Erik Clausen” og den er god.
Det er sgu den tyndeste kop te Erik Clausen har brygget sammen. Vi bor i et land med en meget dominerende Jante Lov men alligevel.
F.eks. er der et sted i Filmen, hvor John bare sådan uden videre, bliver hyret som bodyguard for en Mohammed-tegner, bare sådan uden videre.  Ud af fængselet og ind i PET som agent. Nej nej nej det holder ikke en meter.
Det er altid svært med en toer. Det gik heller ikke denne her gang. Min far var med og han var ligeledes skuffet. Tyndere end te. Jeg sad længe i starten af filmen og tænkte: “… iihh nu må den da snart gå i gang – der må snart ske noget” .
To filmruller bliver det til ud af seks. Se så at få udgivet “Manden i månen” på DVD – den skulle være god.

Frygtelig Lykkelig

Dette er det danske svar på Pulp Fiction. Det er den bedste danske film, jeg har set i længere tid.

Efter en uheldig episode i sit privatliv forflyttes den unge, københavnske politibetjent, Robert (Jacob Cedegren), til en landsby i Sønderjylland. Vi er altså derude hvor kraverne for længst har opgivet at komme helt ud, for at vende. Der er marker og køer og endnu flere marker. Her skal Robert vikariere som landbetjent. Det bliver Roberts chance for at starte på en frisk inden for politiet. Men Robert har fra starten svært ved at forholde sig til den lokale mentalitet og ikke mindst de lokales selektive omgang med lov og orden. Robert bliver for alvor sat på prøve, da han indvilliger i at hjælpe den attråværdige Ingelise (Lene Maria Christensen) ud af sit voldsramte ægteskab. Dermed udfordrer han også stedets karismatiske og hensynsløse lederskikkelse, Jørgen

Buhl (Kim Bodnia).
Lægen i byen, som spilles af Lars Brygmann, tager også meget let på lov og orden og er bestemt ikke kedelig at se på, som løssluppen læge.
Der er købmanden der låser børnene inde i et skab, hvis han tager dem i at stjæle og forventer, at den nye landbetjent stikker dem en ordentlig en på kassen og så er det ordnet. Ikke noget med at involverer politiet i Tønder. Sådan er det hele vejen igennem lige gyldigt hvad der sker. ”Det er da noget vi selv kan ordne … det behøver vi da ikke fortælle nogen”.

Det store spørgsmål er i filmen: bliver den nye landbetjent efter vikariatet, eller tager han tilbage til København ?

Den er skide god og skulle tage udgangspunkt i virkelige hændelser. Filmen er baseret på Erling Jepsens bog af samme navn. Han kan virkelig fortælle historier. Det var ham med ”Kunsten at græde i kor”
Jeg vil give karakteren 5 ud af seks mulige. Gå ind og se den så hurtigt som overhovedet muligt.




Franz Kafka Processen

Hvis man skal sige noget om Franz Kafkas Processen kan det meget let bare blive en masse ord. Men jeg vil gøre et forsøg med at forklare alligevel.
Bogen Processen handler om Josef K der bliver anholdt, uden at vide hvorfor, og hans kamp med et bureaukrati af et retsvæsen. Et retsvæsen så stort at ingen rigtig kender omfanget af det. Lovene som er hemmelige er skrevet i et kancellisprog som kun særlige dygtige advokater forstår. De dygtigste advokater er der ingen der nogensinde har mødt.
Sådan er det hele vejen igennem.

Det er en virkelig god bog og den er til tider ret morsom. Nogen af de ting der sker, er virkelig absurde. Det er en bog jeg virkelig vil anbefale alle at læse. Den er et must.

Hvis man ringer til en offentlig myndighed skal man først trykke sig igennem en menu i telefonen. Når man endelig får fat i et menneske bliver man stillet om flere gange. Til sidst bliver man stillet om til den person man startede med, som måske skælder en ud over man ringer hele tiden og kan ny pludselig godt svare på ens søgsmål. Denne absurde procedure kan få enhver til at føle sig umyndiggjort og ude af stand til at gennemskue, hvad magtinstanserne foretager sig. Situationer som denne er siden blevet rubriceret som “kafkask”.

Her kan du læse mere om Franz Kafka og her er en udsendelse om ham Dr2 Deadline 2.sektion. Dog kunne man ikke se programmet da dette blev skrevet.
Virkelig godt skrevet. Karakteren 5 ud af 6.
Udsendelsen er også her:

Så er der Orson Welles filmatisering af Franz Kafkas Processen som fås på DVD.
Filmen er virkelig tro mod bogen, men jeg vil tro at man ikke forstår et muk af det hele hvis man ikke har læst bogen. Når man har læst bogen er filmen et must. Dog er slutningen anderledes end i bogen men det rykker ikke ved at det er en god film. Filmen er med Anthony Perkins som Josef K. Han spillede også med i Psycho. Filmen er fra en tid hvor mange statister ikke kostede noget. Der er kontorscener med hundredvis af mennesker der hver især sidder ved hvert sit skrivebord. Jeg vil give karakteren 4 ud af 6.

En sidste ting er filmen Kafka, med Jeremy Irons som Franz Kafka, som fås på DVD. Her får man rigtig indblik i det kafkske univers. En meget underlig film hvis man ikke kender til Franz Kafka. Se den når du har læst Processen. Filmen handler om Franz Kafka der i år 1919 bor i prag. Om dagen arbejder han i et stort upersonligt forsikringsselskab og om natten skriver han historier om mænd der bliver til gigantiske kakerlakker. Da hans ven bliver myrdet forsøger han selv at opklare mordet. Det meste af filmen er i sort/hvid selv om den er fra 1991. 3 ud af 6.

Bølgen

Rainer Wenger (Jürgen Vogel) er gymnasielærer og står foran at forberede årets temauge. Hans kollega wieland har desværre snuppet temaet ”anarki” for næsen af ham, og Wenger står tilbage med det altmodisch klingende tema ”enevælde”. Men Wenger får den ide at teste sine elever på en helt særlig facon, og da eleverne samtidig strømmer til hans hold og langt væk fra den støvede Wieland, bliver det ikke svært for Wenger at få lukket op for godteposen. I starten spørger han sine elever om et enevælde eller diktatur som ”Det tredje rige” kunne ske igen? Eleverne svarer benægtende – og at man er blevet klogere… Men er man nu også det? Det diskuteres hvilke forhold, der skal til for at skabe og opretholde et diktatur og inden nogen ved af det, er eleverne selv i gang med at skabe de perfekte rammer gennem deres nyskabte bevægelse, som de navngiver ”Bølgen”. De fleste af eleverne er så begejstrede for Wengers facon, at de engagerer sig med hud og hår. Det gælder bl.a. enespænderen Tim (Fredick Lau), som pludselig ser en mening med sit liv, mens andre, der stiller spørgsmål ved den det noget fascistiske bevægelse, skubbes ud i kulden. Wenger lader selv sin nyvundne succes stige ham s meget til hovedet, at han først flere dage senere indser, hvad der i virkeligheden går for sig… og vælger at bruge elevernes nærmest skræmmende engagement til den ultimative test.

Filmen bygger på en virkelig hændelse, der er beskrevet i romanen ”The wave” af Morton Rhue. Bogen handler om et eksperiment, der fandt sted på en californisk skole i 1967, hvor læreren Ron Jones delagtiggjorde sine elever i de mørke mekanismer bag nazismen og andre totalitære kræfter, og hvor Jones disciplinerede elverne og udstødte alle, der måtte have en anden mening.

Instruktøren Dennis Gansel siger om ”Bølgen”, at han læste bogen i gymnasiet og har tænkt over den lige siden: ”Grupper kan være venlige og harmløse, men de kan også være farlige. Det er uhyggeligt, så hurtigt det kan udvikle sig. Tænk bare på, hvad der er sket i USA efter 11.september.” Fra Film Guiden

Det var så hvad Film Guiden havde at skrive om Bølgen og det synes jeg er meget dækkende.
Da filmen var slut måtte jeg tage mig til hovedet da en stor skoledreng siger ”Den handlede overhovedet ikke om nazisme… den havde intet med det at gøre.” Han får vist nogle dårlige karakterer når han skal skrive om filmen.
Hvis der virkelig kan ske så meget med unge mennesker på en temauge. Ja så kan det måske ske igen. Jeg mener det er en meget vigtig film, som vil være oplagt at vise for skole elever i de ældste klasser.
DR2s Deadline 2. sektion har lavet et program som jeg har lavet et link til her (hvis det ellers virker hos DR). Alt sammen meget interessant. En af mændene i programmet bliver vist spurgt om hvordan man bevare demokratiet og han svare ”oplysning, oplysning – oplysning”. Ikke så sært at Kineserne ikke er så meget for alt det oplysning.
Jeg vil give karakteren fire ud af seks. Det er en god film men det hele udvikler sig lige vel hurtigt. En uge og fascismen blomstrer som aldrig før. Fire bliver det altså til.

Kandidaten

Jonas Bechmann (Nikolaj Lie Kaas) er en ung dygtig forsvarsadvokat. Hans far var også en dygtig forsvarsadvokat, men omkom på mystisk vis, i en bilulykke. Jonas opsiger sit job og søger nyt hos det succesrige advokatkontor Schiller og Bechmann, hvor faren arbejdede. Jonas kommer til jobsamtale hos sin gudfar Martin Schiller (Ulf Pilgaard) som gennemskuer Jonas besættelse af farens uopklarede biluheld og afslår at give ham et job. Her spiller Ulf Pilgaard virkelig godt. Der er ingen som kan se så bekymret ud som Ulf Pilgaard.
Jonas går derefter på druk, hvor han møder en fremmed pige, som han går på et hotelværelse med. Om morgenen vågner han i sengen på hotellet og pigen ligger død ude på badeværelset. Han kan ikke huske at han har slået hende ihjel. Han kan faktisk ikke huske rigtig hvad der er sket.

De sjoveste vigtigheder er dem der kan lade sig gøre i virkeligheden. Sådan er det vel også med en thriller. Hvis det er realistisk så er det også mere spændende og nogen gange uhyggeligt. Men denne her er lidt for langt ude synes jeg. Ulf Pilgaard spiller godt men det rykker ikke ved, at det kommer ud på overdrevet. Synd for ideen med at pigen ligger død, om morgen når Jonas vågner, synes jeg er god, selv om den er set før.
Jeg vil give tre filmruller ud af seks.

Blå Mænd

Jesper (Thure Lindhardt) arbejder som sælger i et moderne og stort IT-firma og optræder lidt som et dumt svin. Han bliver gentagende gange kåret, som månedens sælger, og kender ikke rigtig til nederlag. Det er lige som om filmen prøver at fortælle ”… se sådan bliver man månedens sælger. De er nogle dumme svin”
En aften køre Jesper galt i sin bil og bliver dermed taget for spritkørsel og får frakendt sit kørekort. Han bliver idømt samfundstjeneste på en genbrugsstation. Jesper har svært ved at forlige sig med ”det nedværdigende job”, der efter hans mening burde betjenes af mennesker med en lavere intelligens end ham selv.
Nu skal den unge, smarte, intelligente og dermed dumme svin opdrages. Han skal hen et sted, hvor simple folk kan fortælle ham lidt om livet. Det er jo noget, alle vi middelmådige danskere synes er skægt. Der appelleres til vores dybt indgroede jantelov. ”Så kan han lære det, kan han”. Men det bliver aldrig rigtig skægt.
Der er en scene med Sidse Babett Knudsen hvor hun finder et legetøjs gevær og forestiller at hun er med i en krigsfilm. Det synes jeg var skægt. Men det kan ikke bære hele filmen, som må siges er en tynd kup the. Når jeg går ind og ser en komedie forventer jeg at grine næsten hele tiden. Mick Øgendahl er med, med sædvanlig stand-up komik. Men nej det bliver kun til karakteren to ud af seks.

Gå med fred Jamil

En gammel religiøs konflikt. 1400 år med blodhævn.

Jamil, der er Sunni muslim, så som lille dreng tilbage i Libanon sin mor blive dræbt lige for øjnene af sig. Da han som voksen en dag finder ud af, at moderens morder er en Shia muslim fra hans egen kriminelle omgangskreds, beslutter han sig for at gøre det, som hans far aldrig gjorde – at tage hævn og slå moderens moder ihjel. Det udløser, efterhånden som filmen skrider frem, det københavnske blodbad.
Mahmoud, der er bror til den afdøde og kartelleder, sender sine folk ud efter Jamil. For nu vil Mahmoud have blodhævn og så begynder blodet for alvor at flyde i de københavnske gader.

En meget stærk film. Man får virkelig indvandremiljøet ind under huden. Det er selvfølgelig en film, men alligevel. Det er noget af det bedste jeg har set i lang tid. Den er virkelig god.
Der er mange næroptagelser af de forskellige medvirkende. Det virker lidt klaustrofobisk. Jeg skriver medvirkende for der vist ikke tale om skuespillere i den oprigtige forstand. Omar Shargawi, der er instruktør, har brugt mennesker i sin omgangskreds til at spille med. Det er befriende at man ikke kender nogen af de medvirkende.

Når ens ven bliver myrdet, så skal det hævnes, det er da klart. For hans kone siger at du skal love at hævne det. Men din far siger, nu må alt den hævn stoppe. Det er en stor synd at dræbe et andet menneske. Der står i koranen, at hvis man tager livet af et menneske, så er det som at dræbe hele menneskeheden. Det får man at vide i filmen.
På et tidspunkt siger Jamil i filmen: ”Jeg kan mærke helvede brænde under mig”. Da han siger det, er det som om, der kan gå ild i biografsædet, når som helst.

5 filmruller bliver det til. Storslået så er det sagt!