Tag-arkiv: komedie

Blå Mænd

Jesper (Thure Lindhardt) arbejder som sælger i et moderne og stort IT-firma og optræder lidt som et dumt svin. Han bliver gentagende gange kåret, som månedens sælger, og kender ikke rigtig til nederlag. Det er lige som om filmen prøver at fortælle ”… se sådan bliver man månedens sælger. De er nogle dumme svin”
En aften køre Jesper galt i sin bil og bliver dermed taget for spritkørsel og får frakendt sit kørekort. Han bliver idømt samfundstjeneste på en genbrugsstation. Jesper har svært ved at forlige sig med ”det nedværdigende job”, der efter hans mening burde betjenes af mennesker med en lavere intelligens end ham selv.
Nu skal den unge, smarte, intelligente og dermed dumme svin opdrages. Han skal hen et sted, hvor simple folk kan fortælle ham lidt om livet. Det er jo noget, alle vi middelmådige danskere synes er skægt. Der appelleres til vores dybt indgroede jantelov. ”Så kan han lære det, kan han”. Men det bliver aldrig rigtig skægt.
Der er en scene med Sidse Babett Knudsen hvor hun finder et legetøjs gevær og forestiller at hun er med i en krigsfilm. Det synes jeg var skægt. Men det kan ikke bære hele filmen, som må siges er en tynd kup the. Når jeg går ind og ser en komedie forventer jeg at grine næsten hele tiden. Mick Øgendahl er med, med sædvanlig stand-up komik. Men nej det bliver kun til karakteren to ud af seks.