The Dark Knight

Fra Batman filmen

Jeg skal ærlig indrømme at jeg ikke er den store Batman fan. Jeg så ikke den sidste Batman film ”Batman Begins”. Jeg ved dog at Jokeren er skurken og at Batman jæger kriminelle i byen Gotham City. Når det er sagt så vil jeg sige at ”The Dark Knight” er en rigtig god film. Man kan sagtens nyde den selv om man ikke ved så meget om Batman. Dog blev jeg noget støt da man i filmen fortæller at Jokeren, som optræder som psykopat, finder tilhængere blandt psykisk syge skizofrene, og ligger ligesom op til, at sådanne mennesker er lige så psykopatiske og i virkeligheden optræder lige så forfærdelige som (Heath Legers) Jokeren. Skizofreni er en tung psykiatrisk diagnose … jovist. Men at sammenligne dem med psykopatiske kriminelle alle sammen, er måske at gå for vidt. Min bedste ven er skizofren og der er sgu ikke noget der.
Når nok om det. Den nye Batman film er sgu bare for fed. Der sker noget hele tiden og man keder sig aldrig.
Jokeren giver udtryk for at almindelige mennesker er for forudsigelige og at han selv, Jokeren altså, elsker at være uforudsigelig og utilregnelig og elsker anarki og kaos. Med andre ord alt det vi mennesker kan lide, så som tryghed, hader Jokeren og alt det vi ikke kan lide og er bange for elsker Jokeren. Det gør at man i filmen hele tiden er bange for hvilke vanvigtige ting ham Jokeren nu finder på.
Forestil dig at der er to færger og du selv sidder på den ene med en detonator med en nøgle i. Hvis du drejer nøglen springer den anden færge i luften. Men over på den anden færge sidder de også med en nøgle der kan drejes, som kan springe din færge i luften. Nu er spørgsmålet hvem når at dreje først, inden de selv bliver sprængt i luften. En rigtig led Joker gag. Ham Jokeren han er så øretæveindbydende at jeg i hvert fald tænkte, nu må han da snart skulle have en ordentlig røvfuld, en rigtig stor en.
Jeg giver den nye Batman film karakteren 5 ud af 6. Det er lige før det bliver til karakteren 6 da jeg synes den er virkelig underholden. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor men 6 virker lige overkanten i dette tilfælde.
Batman spilles af Christian Bale. Michael Caine og Morgan Freeman spiller også med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*